Internet og TV

Internet på kollegiet

Kollegiets internetforbindelse bliver leveret af K-net. Man kan læse nærmere om K-nets opbygning på deres hjemmeside. På denne side kan man se sit forbrug samt åbne porte, har man behov for dette. Internet stikket sidder bag døren på værelset.

Kollegiet har et stjernenetværk hvor hovedswitchen har en 1 Gbit forbindelse til K-net samt en 1 Gbit forbindelse til hver blok. Blokswitchene har videre 100 Mbit til hvert værelse.

WiFi

Kollegiet tilbyder nu trådløst netværk (K-Net), men dette kræver en bruger for at gå på det trådløse. Der arbejdes på at få et system, som automatisk opretter bruger til det trådløse netværk til beboerne.

TV på kollegiet
På Paul Bergsøe kollegiet har vi fællesantenne, med denne kan der ses alle DR’s Kanaler.

Digital modtager – MPEG4
For at kunne modtage det digitale tv-signal med en antenne skal tv’et enten have indbygget en digital modtager, eller også skal man tilslutte en separat digital modtager til tv’et. Den digitale modtager skal være en DVB-T modtager for at virke til antenne-tv, og den skal understøtte MPEG4.

Sådan tilslutter du dit tv
De fleste af de nye fladskærms-tv har indbygget MPEG4-modtager. Hvis der er indbygget en MPEG4-modtager i dit tv, skal du blot forbinde antennen direkte med dit tv. Du skal dog være opmærksom på, at for at kunne optage programmer, skal din optager også have en digital modtager og hvis den ikke er indbygget i optageren, skal der tilsluttes en separat digital modtager.

Gammelt TV
Har du et analogt tv-apparat eller et tv med MPEG2-modtager, skal du bruge en separat digital modtager og tilslutte den dit tv.

Flere kanaler
Hvis der ønskes andre kanaler skal disse tilkøbes gennem et 3. parts selskab.

Guide:
1. Indsæt antennekablet i tv’et eller dekoderboksen(for gamle tv’er).
– Hvis et modul er blevet købt, indsættes dette i tv’et.
2. Tænd tv’et og her efter søg efter kanaler, da det er fællesantenne søges der under
antenne/luft og ikke kabel.
3. Se tv.