Velkommen til Paul Bergsøe Kollegiet

Paul Bergsøe Kollegiet er et kollegie placeret i Søllerød og det andet største kollegium administreret af Polyteknisk KollegieSelskab (PKS). Kollegiet er opført i 1966-67 i forbindelse med udflytningen af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Lyngby.

Kollegiet består af 352 enkeltværelser og 31 dobbeltværelser fordelt på i 16 to-etagers-blokke med 1 køkken på hver etage. Alle værelser er med eget bad og toilet. Kollegiet er placeret i naturskønt område, med egen park, sø og skov.

En stor andel af beboerne studerer ved DTU. Der er dog også rigtig mange beboere fra andre studier både i København og omegnen af Lyngby.

Vi har egen bar, bryggerlaug, motionsrum, studierum, festsal, volleybane, poolbord, bordfodbold, bordtennis, gæsteværelse, cykelværksted, musikrum, vaskeri og diverse klubber og udvalg som man kan være en del af. Med en placering kun 4,0 km fra DTU og gode cykelstier hele vejen er det oplagt at tage cyklen. Hvis man ikke er til den slags, er der gode bus- og togforbindelser til både DTU, Lyngby og København.

Klik rundt på vores hjemmeside for at finde flere informationer om kollegiet!